Hudlidelser

Hudlidelser (kløe, rødme, hårtab = "eksem") er blandt de hyppigste årsager til at hunde og katte har behov for dyrlægehjælp.

Da hudlidelserne hyppigt giver samme forandringer uanset årsagen (allergier, hudbetændelse, hormonale forstyrrelser og visse parasitter), er det meget vigtigt at få stillet en eksakt diagnose, for at få lidelsen effektiv kureret. Dette kan ofte kræve anvendelse af supplerende laboratorieundersøgelse og tests:

Skrabundersøgelser: Hudprøve der tages fra hudens øverste lag - velegnet til påvisning af hudparasitter ex. hårsækmider, skabmider og rovmider. Hunden eller katten bliver kortvarigt bedøvet under proceduren.

Hudbiopsier: Små vævsprøver som tages ved at "udbore" et eller flere små forandrede hudområder - sendes efterfølgende til speciallaboratorium. Velegnet ved mistanke om ex. hormonelle lidelser og allergier. Hunden eller katten bliver kortvarigt bedøvet under proceduren.

 

Der indsprøjtes forskellige teststoffer("allergener") i huden, hvorefter hudens reaktion herpå kan aflæses. Hvis huden hæver op og bliver rød ud for teststoffet, er testen "positiv", og hunden er allergisk overfor allergenet. De hyppigste årsager til allergi er: husstøvmider, lagermider (findes i tørfoder), katteskæl og lopper.

 

Fodertest: Ca. 20% af hunde med allergi er allergiske overfor en specifik bestanddel i foderet. For at teste for foderallergi sættes hunden på en særlig allergidiæt (en specieldiæt fra dyrlægen) i min. 6 uger. Diæten består blandt andet af hydrolyseret protein, hvor molekylestørrelsen er reduceret, så dyrets immunsystem ikke kan reagere på foderet. Forsvinder kløen i denne periode (eller nedsættes betydeligt) er diagnosen sandsynligvis foderallergi.

Blodprøve: Hunde med symmetrisk hårtab på kroppen uden kløe har ofte en hormonel ubalance. Da flere forskellige hormoner har indflydelse på huden og dennes hårvækst, kan det være nødvendigt at undersøge en blodprøve. I nogle tilfælde kræves yderligere laboratorieundersøgelse for at stille den eksakte diagnose.

Dyrkning: Ved kroniske og dybe hudbetændelser vil det ofte komme på tale at dyrke bakterierne og efterfølgende teste effekten af forskellige antibiotika (resistensbestemmelse) på bakterierne for at sikre fuld effekt af den efterfølgende behandling.
Påvisning af svampe i huden (ringorm) kræver ofte dyrkning af angrebne hår på specialpræparater, før diagnosen kan stilles med sikkerhed.