|
Vores mål på Virklund Dyreklinik er at give patienter og klienter en behandling baseret på individuelle hensyn, der tager udgangspunkt i høj faglig standard og service.
For at efterleve disse målsætninger gennemgår personalet (såvel dyrlæger som veterinærsygeplejersker) løbende efteruddannelse i diagnostik og behandling af sygdomme hos mindre husdyr.
Klinikkens faciliteter og udstyr holdes til stadighed på højeste niveau, og Virklund Dyreklinik har derfor også status af "Godkendt Dyreklinik", som er en kvalitetssikring fra Den Danske Dyrlægeforening.
|