|
Lidt uden for Newmarket, ca. 1 times kørsel nord for London, ligger et Animal Health Trust center. Det er et dyrehospital, som kun tager imod henviste patienter fra andre dyrlæger i England. Dette center har specialafdelinger for ortopædi (knogle-/leddiagnostik og -behandling), øjenbehandlinger og onkologi (diagnostik og behandling af kræft).
Vores veterinærsygeplejerske Maiken Pedersen har, som et led i hendes specialisering indenfor kræftbehandling af hunde og katte, været på besøg 1 uge på dette Animal Health Trust center. Besøget bød på patienter, der var i gang med kemoterapi, men også patienter, som blev henvist til centeret i Newmarket til videre udredning af kræftknuder. Det gav Maiken mulighed for at følge den store og vigtige del af onkologien det er at konstatere, præcis hvilken kræfttype dyret er ramt af. Kun på denne måde kan den optimale behandling af den pågældende kræfttype sættes i gang. Det var en spændende uge, der gav et godt billede af, at behandlinger og undersøgelser på onkologiafdelingen i Newmarket sker i fin overensstemmelse med vores procedurer for udredning og behandling af kræft på Virklund Dyreklinik. |
![]() | |
![]() |
![]() |
![]() |