Tandbehandling af hund og kat
10 tegn på at din hund og kat trænger til et tandeftersyn
Tandsmerter er meget ubehageligt for både mennesker og dyr. Derfor er det vigtigt som hunde- eller katteejer at være opmærksom på smertesymptomer hos dyret.
Du skal være opmærksom, hvis din hund eller kat:
- Lugter ud af munden
- Salver ekstra meget
- Har knækket en eller flere tænder
- Har løse tænder
- Tager sig til munden med poten
- Har et dalende humør
- Udvikler misfarvninger på tænderne (gul/brun)
- Bløder fra tandkødet
- Har nedsat appetit
- Tygger i kun den ene side af munden
Tandbehandling af hund og kat
Tandbehandlinger altid udføres i fuld narkose. Derfor får din hund eller kat et sundhedstjek, og vi anbefaler altid at der tages en blodprøve inden narkosen.
Læs her, hvilke tandbehandlinger vi foretager:
- Tandrens - Tandsten forekommer af den plak, der dannes på tænderne hver dag. Hvis ikke tandsten renses, kan tilstanden udvikle sig til parodontose, huller i tænderne og tandkødsbetændelse.
- Behandling af parodontose - Hvis en infektion breder sig til tændernes støttevæv og selve kæbeknoglen, er der tale om parodontose. Hvis ikke tandsygdommen behandles i tide, vil tænderne med tiden falde ud. Infektionen kan yderligere brede sig til blodbanen, og parodentose er derfor ikke kun smertefuldt, men også livsfarligt for dit kæledyr.
- Tandudtrækning - Der kan være flere grunde til, at din hund eller kat skal have fjernet en tand. Enten er der tale om en mælketand, som ikke vil falde ud naturligt, en tand med caries, parodontose eller en knækket tand med en udsat pulp.